Forårets sygdomme
Indgræsning
Foråret er om hjørnet og det er snart tid til indgræsning. Når græsset kommer frem skal man være opmærksom på både de gode og dårlige virkninger af dette. Det er godt, at vores heste er mere udendørs, bevæger sig naturligt og strækker ryggen under græsning; samt at de indtager både væske, fibre, næring og vitaminer via græsset. Mindre godt er det, hvis hestene indtager for meget græs for hurtigt og derved bliver syge. Sygdomme typisk relateret til overgræsning er kolik, diarre og forfangenhed. Ved alvorlige tilfælde kan der forekomme egentlige forgiftningstegn (klinisk endotoxæmi). Sygdommene opstår alle som følge af for høj indtagelse af sukkerstoffet fruktan da dette forårsager en pludselig ændring i fordøjelsessystemets bakterieflora. Ydermere forekommer hormonelle ændringer (især insulin) pga. højere blodsukkerniveauer.
Konklusionen er derfor at græsning er sundt for de fleste heste men tilvænning hertil bør gøres forsigtigt.
Når man lægger en strategi for indgræsning af sin hest, er det hjælpsomt at huske på græssets biologi. Græs vokser, som andre planter, ved hjælp af fotosyntese, hvor græssets egne kemiske processer kan omdanne kuldioxid, vand og sollys til energi.
Fordi denne proces kræver sollys, dannes der mest fruktan (sukker) i græsset på solrige dage. Planters døgncyklus er i dagtimerne centreret omkring produktion og opbevaring af sukkerstoffer/ energi, der i de mørke timer omsættes til vækst. Når nætterne er kolde, vokser planterne derimod ikke. Det er derfor vigtigt at huske, at solrige dage med efterfølgende kolde nætter resulterer i højt sukkerindhold i græsset.
Desværre er græssets sukkerindhold ikke kun bestemt af solmængde og temperatur. Andre faktorer såsom græssets sort, og stress (tørke, frøsætning, mangel på næringsstoffer i jorden, overgræsning, mv.) er ligeledes afgørende for, hvor meget fruktan græsset indeholder. For yderligere at komplicere indgræsningen, gælder det naturligvis også, at jo større mængder græs hesten indtager, des mere sukkerstof får den.
Generelle retningslinier for indgræsning:
1) Vær forsigtig!
2) Kend din hest – har den høj risiko for forfangenhed, kolik, overvægt?
3) Kend dit græs – hvor meget er der? græssortens sukkerindhold?
4) Kend vejret – vær opmærksom på sol, temperatur, regn, tørke mv.
5) Begræns adgangen til græs.
6) Langsom, gradvis tilvænning.
7) Ved tvivl – kontakt din dyrlæge for vejledning.
Foling
Forår betyder også folingssæson! Denne tid er altid spændende, men en foling er en kraftfuld og hurtig begivenhed, hvor det er vigtigt at være beredt. Hoppens adfærd og fysiske ændringer i ugerne og dagene inden folingen kan give en ide om, hvornår føllet kommer. Desværre er alle hopper forskellige og individuelle variationer gør det ofte svært præcist at forudsige folingstidspunktet. Folingsalarmer kan være en hjælp.
Et normalt folingsforløb er opdelt i tre stadier:
1) Føllets placering til fødsel: 2-5 timer før fødsel. Hvis hoppen forstyrres, kan dette stadie vare længere. Kliniske tegn er svedudbrud, uro, rastløshed (koliklignende adfærd)
2) Fødslen: starter med at vandet går. Herefter følger kraftige veer og føllet bør være født på under 20 minutter! Hvis dette ikke er tilfældet, er det en absolut nødsituation og dyrlæge skal straks tilkaldes. Fødslen kan foregå oftest liggende men kan foregå stående.
3) Efterbyrden afgår: dette bør være sket indenfor ca. 4 timer. Hvis ikke det sker spontant, skal dyrlæge tilkaldes, da tilbageholdt efterbyrd kan medføre alvorlige sygdomme for hoppen.
OBS – dette er en guide til normal fødsel. Mange ting kan gå galt, og ved den mindste tvivl, er du altid velkommen til at ringe.
Faretegn under fødsel der bør udløse øjeblikkelig dyrlægehjælp:
• ”Red bag”/føllet født i hammen (ser rød hinde med føllet indeni)
• Fejlpræsentation af føllet (bør være begge forben til syne og umiddelbart herefter mulen)
Nyfødt Føl
Efter fødslen anbefaler vi altid at både føl, hoppe og efterbyrd undersøges i løbet af føllets første levedag. Denne undersøgelse sikrer, at begge er raske og kan fange begyndende sygdomme i opløbet. For mere information, se afsnittet ”Nyfødt føl” under ”hestepraksis” ? ”kørepraksis”.
Følsygdomme
Generelt er føl modtagelige for de samme sygdomme som andre heste, dog har de større sygdomsrisiko. Tillige er føl udsat for en del egentlige føllidelser. For at være på forkant med medfødte problemer eller problemer opstået i forbindelse med fødsel/diegivning er det vigtigt, at det nyfødte føl dyrlægeundersøges. Herefter bør man til stadighed være opmærksom på lidelser såsom diarre/kolik, luftvejsgener, feber, nedsat appetit, nedstemthed/liggesår, forvirring/inkoordination, navlebrok, benstillingsfejl, og vækstforstyrrelser.
Uanset primære sygdomsårsag er føl i stor risiko for udvikling af septikæmi (følsyge) sekundært til infektioner. Infektioner hos føl stammer hovedsagligt fra luftvejene, mave-tarmsystemet eller navlestrengsinfektion. Symptomer på septikæmi varierer meget og kan være alt fra et let hævet led og halthed, feber eller til et føl, der er meget svagt. Vigtigt er det at huske, at føllet kan gå fra at se helt normalt ud til at være alvorligt sygt på kort tid. Dette gælder øjeblikkeligt livstruende sygdomme såsom følsyge men også ortopædiske problemer som benstillingsfejl kan opstå pludseligt. Ved tvivl er du altid velkommen til at kontakte din dyrlæge.
Ifoling
For information vedrørende ifoling af hopper se da venligst afsnittet Reproduktion/hopper. Hvis du har yderligere spørgsmål, er du altid velkommen til at ringe.
Motion/Træning
Nu da foråret er over os, vil vi ud! Det er dejligt, at vejret bliver mildere, dagene længere og energiniveauet højere. Desværre er denne tid også højsæson for træningsskader fordi både hest og rytter hurtigt bliver for ivrige.
HUSK derfor:
1) Grundig opvarmning
2) Gradvis intensivering af tempo
3) Gradvis øgning af rideperioder
4) Alsidig, afvekslende træning
5) Lang nedkølingsperiode/afskridtning efter ridning
6) Undersøgelse af lemmer/ryg efter ridning for tidligt at opdage problemer.
Sår/Foldskader
Her i foråret lukkes heste ofte mere ud, sommetider med nye kammerater, og kan blive ganske forårskåde. Alle disse ting er dejlige, dog bør vi være opmærksomme på skader,der kan opstå i den forbindelse. Typiske skader er sår, spark og forvridninger. Fælles for dem alle er, at de er uheld og de bedste råd til forebyggelse/hurtig behandling er:
1) Forsigtig indslusning af nye heste
2) Kontrolleret motion før udlukning af meget energiske heste så de er opvarmede
3) Rigelig plads på foldene/evt. udfodring af stråfoder flere steder
4) Gennemgang af alle heste, når de kommer ind for hurtigt at opdage nye skader
HUSK desuden
- tandundersøgelse samt vacciner før forårets ridning/stævner.
- at det er tid til det halvårlige ormecheck via gødningprøver.
Højelse Hesteklinik ønsker dig og din hest et rigtig dejligt forår.